Vigtig information til Følejere!
Har du - eller vil du tilmelde dit føl til følskue i Dansk Varmblod og har dit føl endnu ikke fået et ID-nummer.
Da bedømmelserne til følskuerne tastes digitalt på dagen og derved følger hestens ID-nummer, vil der ikke kunne tastes en lineær bedømmelse online på et føl uden ID-nummer.

Det er derfor meget vigtigt, at du får indberettet dit føl til SEGES, så føllet kan få et ID-nummer.
Bedømmelsen fra følskuet vil ikke kunne findes senere, hvis der ikke er et ID-nummer. Dvs. at du uden ID-nummer, kun får karakteristikken, som gives på dagen til følskuet.
Alle følskuerne bliver i år afholdt i juli måned, da Eliteskuet ligger sammen med VM, det er derfor vigtigt du får indberettet dit føl til SEGES så hurtigt som muligt så føllet kan nå at få et ID-nummer inden følskuet.
Vi tjekker løbende om SEGES har oprettet de føl, vi mangler ID-nummer på. Men kontakt meget gerne Lene Rasmussen lr@varmblod.dk, tlf. 87475406, så snart du har ID-nummeret på dit føl.